Nye produkter på vej til jer!

Sensommeren har udfordret os i bryggeriet til nye øltyper. Det er Prebens Vinhandel i Nykøbing på Mors, som ønsker 2 nye øltyper. Hold øje med hylderne hos Preben og co. som i slutningen af oktober kan tilbyde sine kunder noget absolut ingen andre kan tilbyde.

Hjerl Hede har også haft smagsprøver fra forsøgsgryderne og godkendt en mørk øl med lyngblomster og -kviste. Denne øl kan købes i butikken på Hjerl Hede fra efterårsferien.

Endnu 2 øltyper er på vej men det er for tidligt at afsløre noget om dem.

....og som om det ikke var nok! Staarup Haandbryg er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen til at fremstille drikkeklar saft - naturligvis kun af Danske frugter, bær og grøntsager !! Det er et projekt som vi kaster os over med masser af energi og håber på at vi kan præsentere til vores 4 års fødselsdag, når vi frigiver vores julebryg; Juleklokker. Det sker i d. 2. november i Bryggerstuen ved vores bryggeri.

Og hvorfor så Humlebier som foto øverst? Bare for at fortælle at Produktionshøjskolen Marienlyst har høstet humle, dyrket kun til Staarup Haandbryg. Det glæder vi os til at brygge øl af. Det er humlesorten Halletau Mittelfrüh som vi vil bruge som aromahumle.

De varmeste bryggerhilsner fra

Mikkel og John